Og tiden går…

maj 6, 2008 at 4:19 pm (Forberedelse) (, )

Jeg har nu 18 skoledage tilbage i det danske uddannelsessystem, og tiden går bare hurtigt. I øjeblikket er 3.g’erne ved at afslutte. Det bliver godt nok mærkeligt og tomt på gymnasiet efter det. Jeg kommer også til at savne min klasse rigtig meget. Vi er en stor bunke wierdos, men vi har det alligevel dejligt sammen.

Jeg er alligevel glad for, at jeg skal af sted. Jeg slipper for alt det bøvl, der er med gymnasiet i øjeblikket. AT-eksamener, prøver, der ikke rigtig betyder noget, lærere, der intet ved, og frustrerede, uengagerede elever.

Jeg har som tidligere skrevet været til introweekend med UWC. Jeg er den eneste der bliver sendt af sted, hvor jeg bliver absolut eneste dansker på college’et. Mange af de andre bliver sendt to af sted, eller også er der en dansk elev i forvejen. Det gør mig lidt mere nervøs, men samtidig tvinger det mig også til at få snakket med en masse spændende mennesker. Hvilket lidt er en af hovedårsagerne til, at jeg ansøgte i første omgang.

Intromødet var ellers super fedt. En masse glade unge, som mig, nervøse forældre og (næsten) alvidende tidligere elever. Jeg snakkede lidt mere med Kamilla og fik svar på lidt flere ting.

Jeg mangler stadigvæk min “New student package” eller hvad det er, den hedder. Jeg vil gerne komme i gang med visumansøgning, billetkøb og vaccinationer, men det kan jeg først, når jeg har fået pakken. Og så er den også det officielle bevis på, at jeg rent faktisk er optaget.

Ellers skal jeg bruge de næste weekender på at være sammen med efterskolevenner, noget jeg måske har forsømt lidt i den seneste tid. Simpelthen fordi der er for lidt dage i ugen.

Permalink Ingen kommentarer