Jeg er så småt ved at gå i panik over tidspresset, på trods af at jeg vist ikke rigtig mangler noget. Andet end at pakke selvfølgelig.

Mine indlæg bliver nok ikke så forfærdeligt mange fra nu af, da jeg rykker dem over på siden www.uwcberetninger.blogspot.com

Her skriver hele min årgang fra steder som Costa Rica, Hong Kong, Wales og Indien. Spændende.

Hurra! Så fik jeg bestilt de flybilletter. Rejsen bliver mere og mere konkret. Nu har jeg afrejsedato og sådan noget. Uh, og noget der er endnu mere spændende, jeg har fået min student-package-ting. Eller, det vil sige, jeg har ikke helt fået den endnu. Den ligger på posthuset, men jeg får den snart

En ting, der ikke er så glædeligt, er, at jeg har haft min sidste dag i min nuværende klasse. Det er godt nok mærkeligt og sørgeligt. Og jeg har også snart overstået min sidste (og eneste, indrømmet) eksamen. Det er dejligt ikke at skulle bekymre sig om AT, studieretningsprojekter og alt det gøgl. Meeen, min klasse kommer jeg til at savne.

I weekenden var jeg i Odense og feste med nogle efterskolevenner, men jeg fik også lige lidt tid til at snakke med en af de piger, der skal på UWC i Norge. Det var skønt at få snakket med én, der går med de samme bekymringer og tanker. Dem, der skal til Norge, kommer af sted flere danskere sammen, så vi snakkede også lidt om fordele og ulemper ved at være henholdsvis en og flere danskere på samme UWC. Jeg er nået frem til, at jeg er glad for at skulle alene af sted, selv om jeg også er en smule misundelig på Norgefolkene, der har hinanden.
Jeg fik sagt farvel til de efterskolefolk, jeg ikke kommer til at se det næste halve år. Det er stadigvæk uvirkeligt. Jeg har ikke helt fattet det endnu. Men når jeg endelig får fat på den der package (snart!) bliver det nok mere til at tage og føle på.

Jeg har nu 18 skoledage tilbage i det danske uddannelsessystem, og tiden går bare hurtigt. I øjeblikket er 3.g’erne ved at afslutte. Det bliver godt nok mærkeligt og tomt på gymnasiet efter det. Jeg kommer også til at savne min klasse rigtig meget. Vi er en stor bunke wierdos, men vi har det alligevel dejligt sammen.

Jeg er alligevel glad for, at jeg skal af sted. Jeg slipper for alt det bøvl, der er med gymnasiet i øjeblikket. AT-eksamener, prøver, der ikke rigtig betyder noget, lærere, der intet ved, og frustrerede, uengagerede elever.

Jeg har som tidligere skrevet været til introweekend med UWC. Jeg er den eneste der bliver sendt af sted, hvor jeg bliver absolut eneste dansker på college’et. Mange af de andre bliver sendt to af sted, eller også er der en dansk elev i forvejen. Det gør mig lidt mere nervøs, men samtidig tvinger det mig også til at få snakket med en masse spændende mennesker. Hvilket lidt er en af hovedårsagerne til, at jeg ansøgte i første omgang.

Intromødet var ellers super fedt. En masse glade unge, som mig, nervøse forældre og (næsten) alvidende tidligere elever. Jeg snakkede lidt mere med Kamilla og fik svar på lidt flere ting.

Jeg mangler stadigvæk min “New student package” eller hvad det er, den hedder. Jeg vil gerne komme i gang med visumansøgning, billetkøb og vaccinationer, men det kan jeg først, når jeg har fået pakken. Og så er den også det officielle bevis på, at jeg rent faktisk er optaget.

Ellers skal jeg bruge de næste weekender på at være sammen med efterskolevenner, noget jeg måske har forsømt lidt i den seneste tid. Simpelthen fordi der er for lidt dage i ugen.

Jep, underlig overskrift, men jeg kunne ikke lige finde på noget. Jeg har fået en meget fin mail fra Rasmus, en 2. års elev, der er derovre nu, og jeg har fået snakket med Kamilla, der gik der for en smule år siden. Det er virkelig, virkelig dejligt, at alle er så opsatte på at hjælpe mig og besvare mine spørgsmål.

Kamilla snakkede også med mine forældre, og jeg tror, hun fik dem beroliget en smule. Hun viste en masse herlige billeder og fortalte en masse skønne historier. Jeg kan nærmest ikke vente på at sommerferien slutter, så jeg kan komme i gang. Det lyder virkelig fedt. Selvfølgelig kommer der også nogle negative oplevelser, men lige i øjeblikket glæder jeg mig bare som en gal.

Jeg skal til infodag i København d. 27. (hvad er der med UWC og københavner-snobberi? Der er virkelig, virkelig langt for en sønderjyde.) Og jeg glæder mig til at snakke med nogle af de andre, der er blevet udvalgt. Vi har et eller andet sted et fælles udgangspunkt, og dem jeg snakkede med til min 1. samtale var alle super søde, så mon ikke der også er en del flinke mennesker med d. 27?

Kamilla fik mig også beroliget mht. den snigende mistanke, jeg havde om at UWC, var kommet til at sende et forkert brev, og jeg i virkeligheden ikke var optaget. Så fjollet kan jeg altså være. Skørt.

Nå, jeg tæller dagene og glæder mig til infodag og brevet fra gymnasiet, der fortæller praktiske ting og sager. Så kan jeg for alvor begynde at glæde mig.

Det er måske en meget fin idé at få skrevet ned, hvad for nogle ting, jeg skal have ordnet inden turen og hvilke spørgsmål jeg gerne vil have besvaret.

To do liste:

• Få indsendt ansøgning om international SU + selvangivelser
  • Få Rektor til at underskrive papirerne
• Ansøge om Visum
• Få ordnet forsikringer
• Vaccination?
• Forny mit pas
• Bestille billetter
• Afmelde mig fra 2.- og 3. g på mit gymnasie
• + 117 andre ting

Spørgsmål:

• Hvor varmt er der?
  Det svinger åbenbart meget. Det er meget varmt i de måneder, jeg har sommerferie og ikke befinder mig i New Mexico.
• Hvad for noget tøj skal jeg have med?
  Alt! Både sommer og vintertøj og sådan noget midt i mellem tøj også. Og en god vinterjakke og mine elskede vandrestøvler.
• Hvor meget skal jeg have med?
  De tidligere elever påstår man skal have ca. 100 tusinde ting med. Nu må vi se.
• Hvad for nogle fag skal jeg vælge?
  • Hvad for nogle fag er nødvendige for, at jeg kan studere videre herhjemme?
    Det må jeg bare tage som det kommer. Jeg kan supplere op, når jeg kommer hjem. De fleste UWC-elever ser ud som om de alligevel tager et sabbat-år.
  • Tæller de fag jeg har taget herhjemme som c-niveauer? Det ville være meget rart med kemi og fysik f.eks.
• Kan jeg have bærbar, mobiltelefon og kamera med?
  Mobiltelefon er ikke nødvendigt, men jeg tror alligevel, jeg tager den med. Jeg kan jo bare lægge den i en skuffe. Det andet er smart
  • Hvad med strømforsyning? Det er vist anderledes i USA.
    Min computer og mit kamera er så smarte, at de har en strømforsyning, der gælder til både USA og Europa
• Er det er problem at jeg er meldt ind i et socialistisk parti?
  Så snart jeg har visum, er det ikke et problem. Med mindre jeg er VS’er, og det er jeg jo ikke
• Hvilke ting skal jeg have med til værelset?
  Danske souveniers, man kan forære bort og danske flag er vist en god idé. Ellers bare plakater, billeder, småting og rod.
• Hvor mange nødvendigheder kan kun købes i Danmark?
• Hvor meget må jeg have med på flyet?
• Er der nogle underlige love i USA, jeg ikke kender noget til?
• Hvor lang er en skoledag?
  Fra halv 9 til 1-2 stykker, plus de ekstra aktiviteter man SKAL have
• Hvor mange lektier får man for? Det lyder i hvert fald som om det er mere end i DK
  Det er mere end i DK. Men det er åbenbart ikke heeelt sindsygt, bare sådan lidt.
• Hvad med rejsen derhen? Hvilke fly skal jeg tage og hvor mange mellemlandinger?
  Kilroy er vist et godt flyselskab. Det er i hvert fald billigt og giver studierabat.
• + hundrede andre flyvske tanker, jeg ikke kan få grebet

De er muligvis lidt tidligt, jeg begynder på det her. Men… Jeg er virkelig så spændt, at jeg ikke ved, hvordan jeg ellers skal udtrykke det. Det var i går, jeg fik brevet som jeg har ventet på i, hvad der føles som laaaang tid. Selvom det egentlig bare er en halv uge. Jeg er kommet ind på United World College USA. Det vil sige at jeg skal gennemføre min studentereksamen i New Mexico sammen med 200 andre fra hele verden. Om sølle 5 måneder sidder jeg på et værelse på den anden side af Jorden og har 2 år foran mig med masser af oplevelser.

I øjeblikket er det bare svært helt at begribe. Og der er så mange praktiske ting, jeg skal tænke over. Som jeg slet ikke kan komme langt nok ned på jorden til. Argh. På skolens hjemmeside ser det ud som om, jeg kommer til at bo i en ørken. Hvor varmt er dét lige? Og hvad med mit nuværende gymnasie? Vil det sige jeg”dropper ud”? Det vil det nok. Og hvordan i al verden får jeg overhovedet sat mig op på et fly med retning USA? Helt alene?

Men i mens går livet jo videre, så jeg skal på en bus til Haderslev om en time. Hurra.